Tverrfaglige temaer VGO

Her finner du oversikt over ressursene, sortert etter overordnet tema:

Demokrati og medborgerskap

Gjennom arbeid med temaet demokrati og medborgerskap skal elevene forstå sammenhengen mellom individets rettigheter og plikter. Individene har rett til å delta i politisk arbeid, samtidig som samfunnet er avhengig av at borgerne bruker rettighetene til politisk deltakelse og utforming av det sivile samfunnet. Skolen skal stimulere elevene til å bli aktive medborgere, og gi dem kompetanse til å delta i videreutviklingen av demokratiet i Norge. Gjennom arbeidet med temaet skal elevene lære hvorfor demokratiet ikke kan tas for gitt, og at det må utvikles og vedlikeholdes.

Dán ráiddus oahppit fuomášit ja smiehtadit teknologiijafáttá: mot lea teknologiija rievdadan servodaga ja mainna lágiin leat teknologalaš fuomášumit čađat huksejuvvon ovdalaš fuomášumiid vuođul. Makkár teknologalaš ovdáneamit leat midjiide buorrin ja mat leat bahan? Makkár váikkuhusat leat dás bargoeallimii ja priváhta dilálašvuođaide? Ráiddus suokkardit mot ođđaáigásaš teknologiija, erenoamážit sosiála mediat ,informašuvdnateknologiija ja heivehuvvon márkanfievrrideapmi, dagaha duođalaš áitaga demokratiijai. Mii suokkardit fenomenaid, nugo ekkogámmára ja polariserema ja oalgguhit ohppiid smiehttat mot sii vásihit dán peršovnnalaččat ja mot dát váikkuha sidjiide.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Dát ráidu váldá ovdan terrordaguid suoidnemánu 22. beaivve 2011, ja dás geahččat mot dát lea váikkuhan min servodahkii. Sisdoallu lea heivehuvvon nu ahte oahppit nagodivčče fuomášit oktavuođaid ja čanastumiid.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Ráidu čilge nuppi máilmmisoađi davvin. Dás čalmmustahttojuvvo soahti Sállanis, fáktádieđut soađi birra,fáŋgaleairrat, eváhkku ja Finnmárkku ođđasishuksen olmmošlaš ja servodatlaš perspektiivvas. Ovttaskasolbmot namuhuvvojit sihke dáhpáhusaid oktavuođas, muhto maiddái go sáŋgára hámis leat bidjan searaid veahkehit earáid.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Folkehelse og livsmestring

Folkehelse og livsmestring som tverrfaglig tema i skolen skal gi elevene kompetanse som fremmer god psykisk og fysisk helse, og som gir muligheter til å ta ansvarlige livsvalg. I barne- og ungdomsårene er utvikling av et positivt selvbilde og en trygg identitet særlig avgjørende.

Aktuelle områder innenfor temaet er fysisk og psykisk helse, levevaner, seksualitet og kjønn, rusmidler, mediebruk, og forbruk og personlig økonomi. Verdivalg og betydningen av mening i livet, mellommenneskelige relasjoner, å kunne sette grenser og respektere andres, og å kunne håndtere tanker, følelser og relasjoner hører også hjemme under dette temaet.

Sámi giellavahkku galgá čájehit ja loktet sámi gielaid.Learnlab háliida dán ráiddu bokte ovddidit ja gaskkustit davvi-, lulli- ja julevsámi giela ja kultuvrra.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Dán ráiddus beassá oahppat eambbo pandemiija birra ja manne koronavirus lea pándemiija. Bargobihtáid ja reflekšuvnnaid bokte besset oahppit guorahallat ja jurddašit movt sii ieža sáhttet leat mielde váikkuheame, guđe joavkkut leat hearkkit ja maid koronavirusis sáhttá oahppat.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Dát ráidu lea ekonomiija birra, mikrodásis makrodássái. Dat álgá lagas oktavuođain priváhta- ja bearašekonomiijain, ovdal go peršpektiiva viiddiduvvo vearrovuogádahkii, nationálabušehttii ja čálgostáhtii.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Ráidu mii válddaha dásserávvu, vealaheami ja rasisma. Dasto storylab dan birra ahte olu nuorat válljehit dásseárvvu bealuštit ja čájehit rámisvuođain gii son lea ja gos son lea eret.

Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.Se denne ressursen i biblioteket

Oahpahus lea seksualitehta, illasteami ja gárrendilli birra.Seksualitehta lea ilu, ovddasvástádusa ja luohttevašvuođa birra. Dasa lassin mainna lágiin láhttet earáiguin, movt oažžut buriid jurdagiid ja oainnu iežamet rupmaša ektui. Seammás leat seksualitehtas maiddái heajos bealit. Oahpahus gárrendili birra lea digaštallan mas vuođđun leat ohppiid jurdagat ja boasttuipmárdusat gárrenmirkkuid ektui. Oahppit sáhttet čállit iežaset girjjis Storylabas dahje ásahit dohko girjji man sáhttá gohčodit juogo “Mu identitehta”, mu “Giisá” dahje mu “Árdnabumbá”.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket

Oahpahusa mihttomearri lea addit čiekŋalet ipmárdusa identitehta mearkkašumis. Doaba geavahuvvo metaforan luopmánii. Dás buohtastahttit olbmo luopmániin go lea sáhka siskkit substánssas. Ulbmilin lea fuomášuhttit makkár seammaláganvuođat ja iešguđetláganvuođat gávdnojit ja árvvusatnit sierraláganvuođaid. Sátnevádjasat leat oassin min ruohttasiin ja oahpahusas leat oasit sátnevadjasiid mearkkašumi birra. Sámi kultuvra ja árbevierru lea nannosit čadnon lundui. Oahppit galget govvidit iežaset doahpagiid mat dábálaččat geavahuvvojit luonddu birra. Ságastallan, imaštallan ja reflekteren leat dehálaččat maiddái joatkkaskuvllas. Árvvusatnit sierraláganvuođaid lea givrodat ja dan ferte čalmmustahttit. Oahppit sáhttet čállit iežaset girjjis Storylabas dahje ásahit dohko girjji man sáhttá gohčodit juogo “Mu identitehta”, mu “Giisá” dahje mu “Árdnabumbá”.Illustrasjonsbilde som viser de ulike innholdselementene i serien.

Se denne ressursen i biblioteket